Håndtering af lange ventetider

Det er en uge siden jeg med min læge besluttede at jeg skulle have en henvisning til en fysioterapeut og jeg har nu modtaget en indkaldelse! Woo!

Desværre er det først i maj...

Som en der flere gange før har ventet mere end 30 uger på at snakke med en specialist, så ved jeg udemærket godt at 40 dages ventetid er ingenting i det offentlige sundhedsvæsen. Alligevel er det demotiverende fordi jeg allerede nu har svært ved at forblive optimistisk. Det er svært at gøre de ting jeg skal i hverdagen, fordi jeg har haft ondt i så lang tid i streg nu at jeg er udmattet og frustreret. Det at tage på arbejde kan virke ubetydeligt fordi hvis jeg skal have så ondt resten af mit liv, så kan jeg jo aldrig passe et normalt arbejde og hvorfor skulle jeg så lægge effort i min uddannelse?

Dog er jeg alt for perfektionistisk og stædig til at forsømme min uddannelse og min praktik, så der er ingen risiko for at jeg dropper ud når jeg har under et år tilbage. Jeg prøver virkelig hårdt på at tage tingene en dag af gangen og bare blive ved selvom det gør ondt (både billedligt og bogstaveligt talt).

Bare lige et par dage endnu og så kan jeg holde påskeferie og hvert fald få en pause fra cyklingen og den fysiske udmattelse. Så kan det være at jeg har det lidt bedre bagefter. Vi får se.

Indtil vi ses/skrives ved igen,

Kristina