One foot in front of the other

Kære dagbog, du skal lige være stolt af mig. Jeg har købt en stok.

Lad mig forklare.

For nogle uger siden lagde jeg mærke til at jeg ofte tænker

"Uh, det ville være rart at have noget at støtte sig til"

- når jeg går ture og får ondt eller hvis det er en træls dag og jeg står og venter på bussen eller lign. Derfor begyndte jeg at kigge lidt efter stokke på nettet og forsøgte at finde andre med endometriose, som bruger en stok, dog uden meget held. Vi har et kæmpe online fællesskab, men jeg hørte kun fra én eller to andre at de også har fundet glæde i en stok.

Jeg endte med at tænke "fuck it" og bestilte den sødeste foldbar stok med bier på alt imens jeg prøvede meget hårdt på ikke at tænke for meget over at jeg i en alder af 21 lige havde bestilt en "gammel dame stok", som min mor kaldte det.

Der gik også lidt tid, hvor jeg bare havde stokken med i rygsækken for at vænne mig til tanken om at have den med mig i offentligheden.

Mandag i sidste uge var det så den store dag, hvor jeg for første gang brugte stokken ude blandt andre mennesker, på en aftengåtur rundt i nabolaget. Jeg stod længe foran spejlet og prøvede at hype mig selv op og var lige ved at lade angsten tage over, men jeg kom ud! Al den bekymring og skam jeg havde følt forsvandt da jeg begyndte at gå og jeg kunne mærke, at stokken hjalp mig. Det var vidunderligt at have noget at støtte sig til og jeg kunne variere, hvor meget jeg lænede mig op ad den alt efter hvor meget jeg lige havde brug for den.

Dagen efter tog jeg den skridtet videre og gik en tur med nogle søde naboer/venner, så jeg kunne prøve at bruge stokken blandt andre mennesker. Jeg ved ikke om jeg er klar til at bruge den blandt fremmede, men det er trygt blandt venner, selvom det lige kræver lidt forklaring.

Jeg er virkelig stolt af mig selv og min kæreste er stolt af mig og siger at jeg er sej. Derudover postede jeg et billede af mig og min stok online og så piblede det pludselig frem med andre, som også bruger en stok eller som står og overvejer at købe en også! De skulle bare lige opmuntres lidt.

Min psykolog hjælper mig med at arbejde på gratitude, så jeg vil bare sige at jeg er super taknemmelig for mit support system af venner og kære samt det online fællesskab jeg er blevet en del af. Jeg kunne ikke være foruden ❤

Indtil vi ses/skrives ved igen,

Kristina