Kære Kroniske Dagbog
- Kristina Larsen
- 23. apr. 2021
- 1 min læsning
Opdateret: 27. aug. 2021
Jeg har haft så mange smukke dagbøger og notesbøger igennem mit liv.
Kan du gætte hvor mange jeg har fyldt ud? Ingen.
Det at skrive har altid været terapeutisk for mig. Følelser kan være besværlige og for mig gør det dem en smule mere håndgribelige når jeg kan se dem - på skrift. Det hjælper mig også med at formulere mig og finde ud af, hvad det egentlig er for nogle følelser jeg har. Det er nok derfor jeg aldrig har kunnet finde ud af at skrive dagbog regulært. Det har kun været i begrænsede perioder at jeg har haft brug for det.
Kære dagbog, jeg har igen brug dig. Denne gang nok mere permanent.
Ser du, jeg er blevet diagnosticeret med kroniske smerter og jeg har mange følelser. Der sker rigtig mange ting, jeg er blevet opereret, jeg er i behandling på sygehuset, jeg prøver at bearbejde, hvad det her kommer til at betyde for mit liv og samtidig prøver jeg på at holde mit liv kørende som normalt. Puha.
I dag ville jeg bare hilse på min nye dagbog, sige hej. Alt det andet skal du nok høre mere om en anden dag.
Indtil vi ses/skrives ved igen,
Kristina
Seneste blogindlæg
Se alleDet føles nærmest utaknemligt at være skuffet over helt fine, normale blodprøveresultater, men det ændrer ikke på det faktum at jeg er...
Long time no see - der er sket meget. Jeg tør næsten ikke sige det fordi jeg er bange for at jinxe det, men jeg er næsten smertefri i mit...
Comments